3 grunde til dit barn skal på idrætsefterskole

Vi ved alle sammen, at 9 års skolegang kan være en drøj fornøjelse. Dag ud og dag ind laver man ikke andet end lektier og skolearbejde, og bunken af indgående opgaver og projekter synes aldrig at holde op.

Oplever du, at dit barn er ved at være godt og grundig skoletræt, kan du overveje at introducere ham eller hende for et efterskoleophold. Et ophold på en efterskole giver ikke kun et friskt pust i hverdagen, men styrker også den unges faglige og sociale kompetencer.

Der findes mange efterskoler rundt omkring i landet, og så er en del af efterskolerne endda specialiserede. En populær type efterskole er idrætsefterskolerne, som tilbyder de unge mennesker et helt skoleår i bevægelse.

En håndbold- eller fodboldefterskole er fx et godt valg for dit barn, hvis dit unge menneske allerede dyrker en af sportsgrenene og gerne vil fordybe sig spillets dynamikker.

Læs videre neden for, og få 5 gode grunde til, hvorfor alle forældre bør give deres børn muligheden for at gå et år på en idrætsefterskole.

1. Dit barn lærer at stå på egne ben

Udsigten til at tilbringe de fleste dage langt væk fra barndomshjemmet og de vante rammer kan være angstprovokerende for børn såvel som forældre – om end det som regel er sidst nævnte, som rammes hårdest.

Ikke desto mindre er et ophold på en efterskole en fantastisk mulighed for at lære at stå på egne ben. På en efterskole er der selvfølgelig personale, som sørger for at facilitere rammerne for et godt ophold. Men det er de unge mennesker, som selv er ansvarlige for at få det bedste ud af skoleåret.

Det vil sige, at det er eleverne, som selv skal pakke deres skolebøger til næste dag; de skal selv sørge for at stå op i tiden og møde til timer rettidigt; og på en idrætsefterskole skal eleverne også selv sørge for at klargøre deres sportsudstyr til træningssessionerne.

For en voksen, som længe har gjort disse ting selv, lyder det som småting. Men små daglige gøremål er ikke noget at kimse ad, især når man ikke er vant til at udføre dem.

2. Dit barn får mulighed for at fordybe sig i sin favoritsport

En af de bedste grunde til at sende dit barn på efterskole er, så dit unge menneske får mulighed for at dyrke sin yndlingssport i et helt skoleår. Efterskoler med speciale i idræt tilbyder som regel flere linjer, som fokuserer udelukkende på én type sportsgren. Når man vælger en linje, har man den hele året igennem, så man rigtig kommer i dybden med sportsgrenens facetter og mekanik.

Et eksempel er Lægården, en idrætsefterskole i Jylland, som tilbyder hele fem linjer, foruden en særlig talentlinje for kommende elitesportsudøvere. På Lægården kan man vælge mellem fodbold, håndbold, roning, fitness eller outdoor sport. Der er altså taget højde for de mest gængse sportsgrene samt mere alternative tilgange til sundhed og bevægelse.

3. Dit barn møder andre unge sportsinteresserede

En tredje og lige så vigtig grund til at sende dit barn på efterskole er, så det kan møde andre unge ligesindede med samme interesse for idræt og bevægelse. Venskaberne fra hjembyen er naturligvis vigtige, men det kan også være givende at møde nye fremmede, hvor man dog har kærligheden til idræt til tilfælles.

Ved at gå på efterskole lærer dit barn at begå sig i nye, uvante sociale situationer. Dette er en meget lærerig oplevelse, for ikke nok lærer dit barn at skabe relationer med nye mennesker, som måske har en fuldstændig anderledes baggrund. Men det giver også dit barn muligheden for at danne stærke venskaber, som vil holde længe efter, at opholdet er overstået.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *