I starten af marts måned oplevede jeg det vi alle kommer til at opleve på et eller andet tidspunkt i livet, nemlig min mormors sidste vejrtrækning.
Vi havde længe ventet på dette tidspunkt, da hun helt tilbage i sommeren 2013 fik diagnostiseret livmoderhalskræft og trods en enkelt operation, kemo og +100 stråle behandlinger, vidste vi jo godt at alt behandling var livsforlængende og ikke helbrende. Men selvom man ved at døden snart vil indtræffe, så tror jeg ikke det nødvendigvis gør smerten mindre.
Jeg har selv haft en meget svær forgangen måned og savnet af min mormor, min bedste ven, gør ekstremt ondt.
Der kan siges mange kloge ting om, at sorg og triste miner betyder at afdøde har spillet en vigtig rolle i ens liv, men sorgen er alt overskyggende for disse ”positive tanker”.
For mig skulle der andre midler i brug, hvis jeg skulle have en chance for at vende nogenlunde tilbage til min hverdag, hvor jeg har både arbejde at passe og en familie at deltage i.
Jeg opsøgte derfor tre personer, en god ven der til dagligt er bedemand i Holte , en professionel psykolog jeg har gået hos flere gange gennem årene, og præsten der stod for begravelses ceremonien i forbindelse med min mormos død, for at spørge dem til råds i forbindelse med at håndtere den altoverskyggende sorg, som hæmmede mig i at lave noget som helst.
Dette var de tre bedste råd jeg fik…
Første råd – Find dit frirum og snak stadig med hende
Jeg er ikke det mindste religiøs og jeg har det rigtig svært med at acceptere og forstå religiøse overbevisninger. Kirker, kirkegårde med mere har aldrig sagt mig det mindste, men pudsigt nok var kirkegården lige pludselig det eneste fristed jeg kunne finde. At sidde foran min mormors gravsted gjorde mig ekstrem ked af det, men det gav mig også en stor indvendig ro.
Jeg har stået foran hendes gravsted i flere timer hvor jeg bare har tænkt på hende og forestillet mig, at hun kunne høre mine tanker. Sagt ting til hende som jeg ville ønske, jeg havde nået at fortælle hende.
Jeg har besøgt kirkegården minimum en gang om dagen den seneste måned, uanset om det har været midnat eller regnvejr, så har jeg lagt en tur der forbi, fordi det var det eneste der kunne få mig til at falde til ro og jeg nyder at stå og ”snakke” med hende. Det har hjulpet mig meget, at have et sted jeg stadig kan kommunikere med hende, hvor religiøst og tosset det end måtte lyde.
Andet råd – Tillad dig selv at mærke sorgen
I kirken sad jeg som den eneste med et lille smil på læben. Jeg var ekstrem ked af det, men jeg blokerede for mine følelser og tænkte i stedet meget hårdt på, hvor godt det var at hun ikke længere skulle lide. Selvom jeg er glad på hendes vegne, så holdte jeg mine egne følelser tilbage, og det ramte mig meget hårdt godt og vel en uges tid efter begravelsen.
Jeg græd som aldrig før og tillod endelig mig selv at mærke sorgens følelser. Det gør ondt, men det er i sidste ende også dejligt at få afreageret for de følelser jeg har haft. Jo mere jeg lod mig selv være ked af det og mærke mine følelser, jo nemmere blev det at trække vejret.
Tredje råd – Husk på alle de gode minder i har haft sammen og fortsæt livet
Jeg havde de foregående 6 måneder været ude at rejse og jeg kom til Danmark dagen inden min mormor døde. Jeg havde dog et to-dages ophold i København, før jeg havde planer om at komme på besøg hos min familie, og min mormor især. Dagen inden jeg skal hjem til familien, ånder min mormor ud…
Følelsen af, at være så tæt på og så alligevel ikke nå at se hende en sidste gang, gjorde meget ondt. Jeg syntes det er meget hårdt at tænke på, at havde jeg nu bare taget direkte fra flyet og hjem, så havde jeg kunne nå at holde hendes hånd i et par timer.
Men disse tanker bidrager ikke med noget positivt til mit liv og det er ikke, hvad min mormor ville have ønsket. Hun ville ikke have ønsket, at jeg skulle se hende i hendes sidste dage og hun ville ikke have ønsket at jeg skulle sætte mit liv på pause for at være ked af det.
Hun ville have ønsket, at jeg havde fortsat mit liv og husket på alle de gode minder jeg havde med hende og det har jeg tænkt mig at gøre.
Disse tre råd hjalp mig med at komme igennem den værste sorg og jeg håber du kan bruge et af dem, når du selv ender i denne situation. Kræftensbekæmpelse har desuden nogle sorg-grupper man kan komme i kontakt med, hvilket jeg selv havde afprøvet, havde jeg ikke været ude at rejse igen.
Be First to Comment