Brug transportbure, når hunden skal med i bilen

Mange hundeejere lader hunden bevæge sig frit rundt i bilen under kørslen. Hvis man spørger dem, om det ikke er lidt farligt, siger mange, at de altid har gjort det sådan, og at det aldrig er gået galt. Nu er det heldigvis også de færreste bilister, som bliver involveret i alvorlige færdselsuheld. Men når man pludselig står i situationen, er det noget andet – ikke mindst, hvis der er en hund med i bilen.
For at teste bilers sikkerhed laver man som bekendt crash tests. Men vidst du, at der er foretaget mange crash test med hundedymmier i bilen, altså hundedukker, som har nogenlunde samme vægt og egenskaber som en mellemstor hund. Det viser sig, at disse dummier kan være ekstremt farlige for passagerene i bilen. I én af disse tests kan man se, hvorledes en hund banker ind i nakkestøtten og ødelægger denne, som var den af voks.

Sagen er, at ved hårde opbremsninger og sammenstød kommer alt det løse i bilen til at bevæge sig frem med så stor hastighed og anslagsenergi, at det kan være direkte livsfarligt. De fleste hundeejere vil naturligvis opleve sorg ved at miste deres firbenede ven, men man bør ikke glemme, at det også kan gå ud over mennesker. Og uanset hvor dyrevenlig man er, så er det vigtigere, at der ikke går menneskeliv tabt. Naturligvis.

Du undgår også forstyrrelser i bilen

Har du prøvet at køre i en bil, hvor der rendte en ulydig hund løst rundt? Det har jeg. Efter at hunden gentagende gange har generet chaufføren, kan det være noget af det mest distraherende, som man kan opleve under kørslen. Undersøgelser viser, at mange uheld skyldes uopmærksomhed underkørslen. Det kan fx være chaufføren, der tjekker SMS eller skifter CD i anlægget. Men nogle af tilfældene kan meget vel skyldes kæledyr i bilen.

Hvilket transportbur er bedst?

Det er en smagssag, hvilket transportbur man vil bruge til hunden. Der findes bure i alu, stål, plastik – og så kan man få hundetasker i lærredsmaterialer / stof. Mange af dem kan fås billigt brugt, hvis man fx kigger på dba.dk (Den Blå Avis) eller Gul og gratis. Egentlig er der ikke rigtig nok grund til at bruge penge på et nyt, for de brugte transportbure er ofte helt intakte. Det kan godt være, at der er lidt skrammer hist og her, men det funktionelle er det vigtigste. Nogle gange er der så gode tilbud, at de er nede i halv pris i forhold til nye bure. Der findes endda eksampler på hundeejere, som bare skal af med deres bure og derfor nærmest forærer dem væk, hvis man vil hente dem.

Personligt foretrækker jeg transportbure i hårde materialer såsom stål eller aluminium. Men burene / hundeboksene i plastik kan være lige så gode, når bare de er placeret rigtigt.
Det er under alle omstændigheder godt at vælge et hundebur med en god bakke til bunden. En bakke i plastik eller metal sørger for, at du ikke får vand ind på underlaget i dit bagagerum, eller hvor du nu har hunden.

Man kan hurtigt måle bagagerummet i bilen og herefter købe det rigtige bur. Til min Peugoet 308 SW fandt jeg et stålbur, som passede perfekt. Hvis man ligefrem vil købe bil efter det at have hund, så kan jeg da anbefale denne model eller måske biler som Volvo V70 eller VW Passat. Der er mange andre.

Ekstraudstyr til transportburet

Man behøver ikke købe meget andet end buret. Men når man nu alligevel har pungen oppe, så kan det være en god idé med et par vandskåle og et par hundetæpper. Jeg foretrækker at have fem hundetæpper. På denne måde er jeg sikker på, at jeg altid har et tæppe, som er rent og tørt. Og når hundene har været i søen og trillet sig i mudder og det, der er værre, så får de lov at møje et tæppe til, som hurtigt kan skiftes ud, når jeg kommer hjem.

Læs mere her: http://www.debedsterejser.dk/sikker-transport-af-hunden-i-bilen/ og http://www.hundegaardtilsalg.dk/transport-bur-til-hund.php

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *