Gør det selv plankebord. Fra ide til virkelighed

Når man skal have et nyt spisebord i hjemmet, og godt kan lide tanken om at lave sit eget spisebord, kan det være en ide at prøve at lave et plankebord. Det er sjovt at kreere sine egne møbler, og dejligt at kunne få lige netop det design og den bestemte farve, som man allerbedst kan lide.

Det er vel også med en vis stolthed, man fremviser sit hjemmelavede plankebord til familie og venner.

Du kan designe dit nye plankebord i forskellige materialer, men det mest populære materiale må være et plankebord i massivt eg.

Deraf kan egetræet behandles på en masse forskellige måder, sådan at det får sit eget look. Et plankebord i egetræ er derfor ikke bare et plankebord i egetræ.

Hvordan laver jeg et plankebord

Der er flere måder at gøre det på. Man kan vælge at købe alle materialerne separat, eller vælge at købe nogle materialer, der er forbehandlet, og som bare skal samles.

Hos Boboonline.dk har vi en serie af forskellige DIY plankeborde, hvor vi sender brædderne sammen med bordbenene og olien. Derefter kommer du så ind i billedet, da du selv skal samle og oliere plankebordet.

plankebord

Man kan også købe de enkelte ting hver for sig

Her kommer en fremgangsmåde, som du kan følge trin for trin.

  1. Vælg nogle gode planker som er nemme at arbejde med. Det kan f.eks. være egeplanker, der er et stærkt materiale, men det kan også være nogle solide genbrugsplanker. Hvis du ikke har mod på at høvle plankerne selv, kan du få dem høvlet af en professionel. Det kan nemlig være et stort stykke arbejde at gå i gang med.

 

  1. Skær plankerne til i den længde, du ønsker plankebordet skal have, og vend derefter plankerne med den rigtige side opad. Barkkanten og årringene viser, hvilken side det er. Rund enderne af med en slibemaskine eller en rystepudser.

 

  1. Det er en god ide at slibe begge sider af plankerne 2 gange, så man får en modstandsdygtig overflade. Slib først med kort 80, og derefter med korn 120 eller 150.

 

  1. Når du er færdig med at slibe, skal du oliere kanterne på de midterste planker, før du samler dem. De er nemlig svære at komme til, når først bordet er samlet.

 

  1. Nu skal du vælge den type bordben, som plankebordet skal hvile på. Her er det en god ide, at vælge nogle stærke og solide ben, som kan bære det færdige plankebord.

Når du vælger typen af ben, skal du passe på med, de ikke bliver for store, så de rager ud over plankebordet. Man kan vælge at købe færdiglavede ben til sit bord, men man kan også selv lave nogle med en u-profil. De består af to stolper og en tværbjælke.

Når du skal skære bordbenene til, skal du tænke på, at bordpladen også har en vis tykkelse. Den skal tages med i bedømmelsen, så plankebordet for den rigtige højde.

  1. Når benene er klar til at blive monteret på bordpladen, er det en god ide at bruge nogle solide vinkelbeslag. Placer beslagene, så vinklen vender ind mod midten af bordet. På den måde bliver de mindre synlige.
  2. Nu da bordet er færdigmonteret, er du klar til at oliere det. Her er det op til dig, hvilken pigmentering og lakering, du gerne vil give bordet. Husk altid at følge anvisningerne på produktet, før du anvender det.

Når du har givet hele bordet en omgang olie, skal det trænge ind i træet, så det bliver mættet. Herefter tørrer du efter med en klud af bomuld, så olien ikke laver folder, og dermed kan skalle af senere.

Hvis du synes at træet har rejst sig en smule efter oliebehandlingen, kan du evt. slibe bordpladen langs med årerne med korn 180 eller korn 240. Herefter slutter du af med endnu en oliebehandling, og tørrer efter med en bomuldsklud.

Husk at give undersiden af bordpladen den samme oliebehandling.

  1. Såfremt du gerne vil bruge dit plankebord udenfor i haven, er det vigtigt at bruge den rigtige type udendørs olie, og samtidig sætte nogle gummidutter under benene. Derved undgår du, at benene suger vand fra jorden.

Mere inspiration til hus og haven? Læs med her

Jeg håber at du bliver rigtig glad for dit nye plankebord, og ønsker dig god fornøjelse med arbejdet.

Hvad hvis jeg ikke gider at gøre det selv?

Ja det er det mindste problem. Der er nemlig masser af steder, hvor du kan finde et flot udvalg af plankeborde, eller få designet dit plankebord stort set, som du ønsker det.

Du kan evt. tage et kig på www.boboonline.dk, som har et stort udvalg af plankeborde.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *