Hjemmelavet pasta og pastamaskiner

Pasta er nemt at lave selv, sikkert meget nemmere end du tror. Kom 500g god kvalitetsmel på bordet, lav en lille fordybning og slå 3-4 æg ud oven i melet, så har du basen for en ganske almindelig pastadej. Nu skal dejen blot æltes til den er fast, sammenhængende og elastisk. Sæt dejen på køl en halv times tid, og nu er du klar til at lave din egen pasta. Rul dejen ud i den ønskede tykkelse, inden du skærer dejen ud i strimler med en skarp kniv, for til sidst at koge pastaen et par minutter. Sværere er det ikke, og så smager det meget bedre end det du køber færdig lavet i supermarkedet.

Gør det endnu nemmere – køb en pastamaskine.

Det kan godt være lidt hårdt at rulle dejen ud. En pastadej er en meget tung og elastisk dej, og det kan kræve gode armkræfter hvis der skal laves en stor portion pasta. Det er der heldigvis råd for. Med en pastamaskine kan du nemt rulle dejen ud i den tykkelse du finder passende. De fleste pastamaskiner kan indstilles til at rulle dejen ud i en tykkelse fra ca. 3 mm og ned til 0.2 mm. På den måde får du en fin ensartet dej, klar til at skære ud i strimler. Også her klarer pastamaskinen arbejdet for dig. Langt de fleste pastamaskiner leveres med en dobbeltskærer, så du har mulighed for at lave tagliolini der er en tynd pasta på ca. 2 mm, eller fettuccini der er en bredere pasta på ca. 5-6 mm i bredden.

Valg af pastamaskine

Pastamaskiner findes både som manuelle og elektriske, til private og professionelle. Til ganske almindelig husholdningsbrug vil en manuel pastamaskine være tilstrækkelig. Det kan godt kræve lidt øvelse at betjene pastamaskinen alene, og kan i starten være en fordel at være to personer, da der så kan være en der styre dejen igennem maskinen imens den anden drejer på håndtaget. Laver du ofte pasta bør du overveje en elektrisk, da det gør arbejdet lidt nemmere og hurtigere. Med en elektrisk pastamaskine er det ikke nødvendigt selv at dreje på håndtaget. Den del klare den tilhørende motor på maskinen, alt imens du kan koncentrere dig fuldt som at føre dejen igennem maskinen. Er du kvalitetsbevist og ønsker det bedste af det bedste indenfor pastamaskiner bør du kigger efter mærkerne Imperia og Marcato. Det er begge italiensk producerede pastamaskiner i en solid og holdbar kvalitet der næsten ikke er til at slide op. Både Imperia og Marcato har produceret pastamaskine siden starten af 1930’erne, og er håndsamlede i Italien. En anden fordel ved at vælge en maskine fra et af de to nævnte mærker er at der findes et hav af ekstra udstyr, så du har mulighed for at lave et hav af forskellige typer af pasta. Lige fra fyldte ravioli til brede pappardelle. Skulle du være så uheldig at du f.eks. smider drejehåndtaget væk til maskinen, at skærerenheden med årerne bliver slidt, så har du også her mulighed for at købe reservedele så du kan få din maskine i topform igen.

Hvad koster en pastamaskine

En pastamaskine til privat kan fås fra omkring 200-300 og op. Skal du have en god kvalitets maskine bør du forvente at skulle af med omkring 500-600,- Til den pris får du en manuel pastamaskine fra Marcato eller Imperia. Ønsker du motordrevet pastamaskine fås de fra ca. 1000,- og op.

Hvor kan jeg købe en pastamaskine ?

Pastamaskiner kan købes hos de fleste isenkræmmere og til tider også som spot tilbud i forskellige supermarkeder. Disse steder vil udvalget oftest være begrænset til en enkelt model, og du vil sjældent kunne købe ekstra udstyr til pastamaskinen. Derfor kan det være en god ide at tage et kig på nettet når der skal shoppes pastamaskine. Ikke nok med at du ofte kan finde et bedre tilbud på nettet end i en fysisk forretning, så er udvalget også langt større. Et godt sted at kigge efter pastamaskiner og udstyr er på hjemmesiden http://pastamaskiner.dk

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *