Hvorfor skal du have lammeskind i dit hjem?

Populært i indretningen

Det skandinaviske, nordiske design er et stort emne i store dele af verden. De stilrene, minimalistiske træk og design er gennemgående for stilen, som suppleres med flere personlige elementer for at opnå den helt rigtige stemning af hygge, som vi er stolte af her i Norden. Lammeskind er et af de elementer, som det netop er populært at inddrage i den skandinaviske boligindretning. Lammeskindets look giver associationer til nordisk design samtidig med, at det har mange funktionelle fordele, da det er både blødt og varmeregulerende. Hvad enten du ønsker at bruge lammeskindet for dets komfort eller som pynt, så er der mange muligheder for at implementere lammeskindet i din indretning på en god måde.

Om lammeskind

Skind og pels er naturmaterialer, som har været benyttet af mennesker i al tid. Det organiske materiale bærer præg af dyrets levevis og opvækst, og derfor er det et unikt produkt. Lammets skind påvirkes helt naturligt af dets omgivelser og klima, så både farve, hårlængde, kvalitet mm. varierer fra skind til skind. Lammeskindets kvalitet måles på uldens tæthed og bæreevne, og denne kvalitetsforskel mellem skind mærkes, når du rører det. Derudover har behandling og garvning også indflydelse på skindets udseende og følelse, og det påvirker lammets kvalitet i høj grad.

Lammeskind findes i flere farver, alt fra grøn til rød og videre til de helt lyse. De farvede skind kaldes indfarvede skind, da disse er farvede med en bestemt farve. De lyse skind er i princippet også indfarvede, men de hedder naturlige skind, da de kun er bleget i utroligt mild grad uden nogen form for sundhedsskadelige produkter.

Hvordan kan lammeskind bruges?

Som nævnt er lammeskindet meget populært at bruge i sin indretning, men hvordan skal det gøres bedst? Det er helt individuelt og der er et stort antal muligheder, så der findes ikke noget endeligt svar på det spørgsmål.

Det er oplagt som underlag, når du sidder ved enten dit spisebord eller på kontoret eller ligger i sofaen eller på sengen. Det bløde skind giver stor komfort, og derudover er skindet varmeregulerende, så du hverken fryser eller har det for varmt, når du sidder eller ligger på det. Det er også et flot element i din indretning og kan pynte utroligt på en stol eller i sofaen, også når du ikke sidder der. Skindet er altså en fantastisk sammensætning af et smukt og praktisk materiale. Lammeskindet kan også placeres på gulvet, eksempelvis ved siden af din seng, som et tæppe, du kan træde ud på, når du vågner om morgenen.

Derudover har lammeskind gennem mange år været brugt som et tæppe til spædbørn og ældre børn. Det kan her fungere som et dejligt blødt underlag, når dit barn leger på gulvet, eller det kan lægges som et varmt og beskyttende underlag i barnevognen. Der er naturligvis mange flere muligheder for, hvordan du vil bruge dit lammeskind i din bolig, det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne for, hvordan du vil indrette dit hjem.

Pleje af lammeskind

Et lammeskind i høj kvalitet kan som udgangspunkt holde i rigtig mange år, hvis du passer på det. Alt afhængigt af hvilken type lammeskind du har, er der forskellige metoder til vask og pleje af det. Husk altid at undersøge dette før du eksempelvis vasker dit skind, da ikke alle typer kan holde til det. Der findes dog nogle generelle råd til pleje af dit skind.

Du må gerne hænge dit skind udenfor til luftning, så skindet bliver dejligt friskt, og de fleste skind tåler endda frost. Husk dog at hænge skindet med hårene pegende ned. Det er også godt for skindet at blive rystet, og ellers kan det støvsuges, hvis det trænger til det. Ryster du dit skind relativt ofte beholder skindet sit fyldige, naturlige udseende.

Ikke alle skind kan tåle at blive vasket på skindsiden, men generelt set gælder det, at hårene på lammeskindet godt kan håndvaskes. Her skal du gerne benytte uldsæbe og huske kun at vaske hårene på skindet. Derudover kan nogle lammeskind med fordel børstes, da det skaber flot fylde. Der varierer dog, hvordan de forskellige skind bør børstes.

Stort udvalg af lammeskind i høj kvalitet

Der er et stort antal gode grunde til at benytte lammeskind i dit hjem. Lammeskindet giver både komfort og varme og det bidrager også til en flot, hyggelig indretning, som passer godt ind i den skandinaviske stil. Hvis du ønsker at købe et lammeskind i høj kvalitet, så kan du se et stort udvalg af forskellige typer smukke lammeskind her. Herfra er det op til dig, hvordan skindet skal implementeres i din bolig.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *