Modeblogs på nettet – et skift i magtbalancen

Hvis der findes en branche, der for tiden er rivende udvikling i, så må det være modebranchen!

Hold nu op, hvor er sket meget i løbet af de sidste par år.

Før i tiden var modebranchen typisk domineret af få, men yderst toneangivende mode- og designhuse. Det hele gik lidt langsommere end det gør i dag, og modens retning var ikke lige så omskiftelig, som den er i dag.

Modeinteresserede ventede med længsel på, at september udgaven af modebladet Vogue skulle ramme gaden, så de kunne lappe alle nyhederne og de nye kollektionerne i sig.

Jo vidst, det gør mange læsere stadigvæk…

Men nu til dags behøver man faktisk ikke at gå og vente på, at man kan få modenyheder, inspiration og andet godt.

Årsagen er simpel: Teknologiens hastige udvikling, og den måde folk bruger den på har ændret sig.

Og det har ført til lidt af en revolution inden for modeverden:

Modebloggerne er stormet frem – og det har virkelig skiftet magtbalancen i hele modebranchen!

At starte en modeblog

I “gamle dage” krævede det teknisk snilde og indsigt, at oprette og vedligeholde en blog. Der skulle kodes, siden skulle hostes og det skulle gerne designes, så det så ordentligt ud.

Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Der er nemlig skudt en lang række brugervenlige, og ofte gratis, blogtjenester frem på nettet, hvor alle med interesse og lyst, kan oprette en blog.

At den tekniske barriere for at oprette en blog, er kun en del af forklaringen på, hvorfor der findes så mange dygtige modebloggere i Danmark.

En anden del af forklaringen ligger i måden, hvorpå vi tilgår information. Rigtig mange, særligt unge mennesker, følger og læser nemlig en masse blogs på daglig basis.

Da antallet af bloglæsere steg, var det en naturlig konsekvens, at antallet af blogs også steg, da mange læsere selv fik lyst til at blogge. Og det var altså sådan, at fænomenet “modeblogging” virkelig fik fart på her i Danmark.

Modeblogs og deres magt

Magt kan lyde som et negativt betonet ord.  Men det er det bestemt ikke. Det er blot et udtryk for, at mange modebloggere er med til at sætte dagsordnen:

  • Hvad er yt?
  • Hvad er in?
  • Hvilke brands / designere / kollektioner er tidens hotteste?
  • Hvilke modetrends bør man følge?

Med mange tusinde læsere, kan en modebloggers holdninger og argumenter være med til at ændre holdninger!

Og det fører til ændringer i forbrugernes efterspørgsel.

At modebloggere kan påvirke efterspørgslen i en bestemt retning, er bestemt ikke noget, som er gået forbi næsen på de forskellige tøjproducenter og modehuse.

I mange tilfælde har de valgt, at udvikle alliancer med udvalgte modebloggere, hvor de sender vareprøver og tøj til bloggerne, mod at de så anmelder produkterne for deres læsere.

Sådan en aftale er ren win-win for begge parter:

Modebloggeren får nye ting (gratis) som kan anmeldes. Derved kan bloggeren lettere holde aktiviteten oppe på sin blog, og derved fornøje sine læsere.

Tøjproducenten får fremvist sit tøj for en enorm potentiel kundegruppe, som er yderst modeinteresserede.

Modebloggernes nicher

Oprettelsen af de mange nye modeblogs har ført til, at der er opstået en række nicher inden for modeblogs, grundet den stigende konkurrence. Nogle fokuserer kun på ét køn, imens andre fokuserer på én særlig tøjstil.

Et eksempel på en anden type modeblog er fx Dobbeltmode.dk, som er en blog, der både skriver artikler henvendt til mænd og kvinder. Fokus på denne blog er aktualitet: Alt det nyeste nye!

Der bliver holdt en finger på pulsen, og de nye modetrends og kollektioner bliver hyppigt identificeret og beskrevet, så læserne af modebloggen altid er med “på beatet”.

Hvad enten du er til det ene eller andet, så er der garanteret en modeblog derude, som passer perfekt til din smag og stil.

Så anbefalingen herfra er ganske klar: Surf rundt og tjek nogle af de fede modeblogs ud…

De er toneangivende for fremtidens modeverden!

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *