Typer af overvågningskameraer

I takt med, at udendørs overvågningskameraer støt vokser i popularitet, er de nærmest blevet allemandseje. Efterhånden som efterspørgslen stiger, gør antallet af forskellige behov og anvendelser for disse kameraer det også. Resultatet er et hurtigt voksende marked med forskellige slags udendørs overvågningskameraer, hvilket er godt nyt for kræsne husejere, der bedre kan få deres behov opfyldt i dag, end de kunne have fået det på det meget mindre marked med det mindre udvalg, vi havde for bare fem år siden.

Her er en kort gennemgang af nogle af de typer udendørs overvågningskameraer, der findes på markedet, såvel som en liste over nøglefunktioner. Mens du læser hver af dem, skal du have din bolig og ejendom i tankerne og være meget opmærksom på detaljer ved hver type, der måske eller måske ikke vil passe til den specifikke anvendelse, du har brug for og ønsker.

Kameraer med ledning: Overvågningskameraer med ledning kræver ofte en professionel installatør og skal placeres på steder, hvor de kan nå de nødvendige stikkontakter. Det kan være svært at skjule ledningerne, hvilket gør overvågningen nem at gennemskue for en ubuden gæst, som vil forsøge at undgå at komme inden for kameraernes rækkevidde. De kan tilbyde et tydeligere billede end trådløse kameraer, såvel som bedre pålidelighed, hvad angår streaming, men udendørs kan ledningerne være udsatte på grund af vejr og vind og andre udendørs sårbarheder.

Trådløse kameraer: Disse kameraer er ideelle til udendørs installation, som ellers kan være udfordrende. Siden de ikke har ledninger eller er afhængige af en strømkilde (de kører på batterier) til at begrænse placeringsmulighederne, er de meget alsidige, skjulte (ingen synlige ledninger), lette at installere, og kan nemt som ingenting flyttes efter husejerens forgodtbefindende.

Farve- eller sort-/hvid-kameraer: Begge muligheder kan fås til udendørs privatbrug, og mens farve overvågningskameraer er dyrere end sort/hvid, giver de bedre billedkvalitet. Et sort/hvidt billede vil opfatte lyse vs. mørke toner i modsætning til de præcise farver, der opfattes af et farvekamera. Når det gælder identificering af en ubuden gæst, kan ting som farven på tøj, hud, øjne og hår gøre hele forskellen.

Vidvinkelobjektiv kameraer: Afhængigt af ejendommens størrelse kan man ved at vælge et eller flere kameraer med vidvinkelobjektiv mindske antallet af kameraer, man har brug for. Baghaver er ideelle for denne type kamera, som kan dække 104 grader af bevægelse i op til 12 meters afstand.

Projektilkameraer: Dette kamera, der har navn efter sin strømlinede projektilagtige facon, er mest egnet til montering på vægge eller i lofter, hvilket gør det ideelt til indgangsområder som for eksempel verandaer, hvor det virker bedst, når det peger i én retning. Det har normalt ikke kapacitet til at ændre retning eller zoome ind. Fra en ubuden gæsts perspektiv, er det nemt at se den retning, det peger i, hvilket vil give ham en om, hvordan han kan holde sig ude af dets synsvinkel.

Kuppelkameraer: Disse kameraer er halvkugleformede og er beregnet som en slags “vi-holder-øje med-dig!” beskyttelse. Deres formål er meget åbenlyst, og kuppelkameraer er også mest egnet til installation i en mere beskyttet slags indgangsområde, så de øjeblikkelig kan ses af alle, der kommer. I modsætning til projektilkameraet er det svært at gennemskue hvilket retning kameraet vender, hvilket gør dem mere afskrækkende. “Speed kupler” er en variant, der drejer hurtigt rundt for at fange et bredere udvalg af billeder.

Diskrete kameraer: Diskrete kameraer er det stik modsatte af de åbenlyse kuppelkameraer, da diskrete kameraer er camoufleret som typiske udendørs udstyr, såsom et ur, en plante, eller en el-kasse. Alternativt kan hvilket som helst kamera skjules godt inden i en potteplante eller i et træ, så det er sværere at få øje på.

Infrarøde/nightvisionkameraer: Disse kameraer kan tage billeder og optage video i skygger, overskyggede områder og midt om natten takket være infrarøde LED’er. Yderst attraktive til udendørs sikkerhed, siden der ofte er et øget behov for at føle sig sikker om natten, og det er et tidspunkt, hvor ubudne gæster tror, de kan holde sig ude af syne.

Vejrbestandige kameraer: Hvert eneste udendørs overvågningskamera bør have en hvis sikring mod vejret og udendørsmiljøet. Der findes modeller, der er egnet til enhver slags klima, uanset om det drejer sig om regn, frost, høje temperaturer eller kraftig vind. Se efter en skærm, der beskytter linsen, så den ikke bliver sløret af regn. Desuden fås nogle af dem med termostater, så kameraet kan varmes eller køles for at undgå, at der dannes kondens på linsen, der blokerer udsynet. Husk også, at udendørs kameraer bør sikres mod støv, insekter, ultraviolet sollys, og de bør også være sikret mod hærværk.

PTZ (Pan, Tilt, Zoom) kameraer: Pan, tilt, zoom overvågningskameraer, som er ideelle til udendørs dækning af et stort område, kan bevæge sig og optage flere vinkler, hvilket gør det muligt for PTZ kameraer at gøre hele jobbet, hvor man ellers ville skulle bruge flere kameraer, der kun peger i en retning. Et PTZ overvågningskamera kan forhåndsprogrammeres eller styres af en bruger, der sidder et helt andet sted.

Du kan læse meget mere om overvågningskameraer på Sikkerthjem.nu

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *