Kan en psykolog behandle stress?

Har du mistanke om, at du er stresset eller på vej til at udvikle stress? Så er det vigtigt at du hurtigst muligt forsøger at skaffe hjælp, da det er en alvorlig lidelse, som desværre rammer hårdt.

Stress bliver desværre en mere og mere hyppig lidelse i takt med, at vi oplever et større pres i hverdagen. Presset forstærkes af vores arbejdspladser, studie, privatlivet og ikke mindst vores egne samt alle andres forventninger til os. Det kan være et krævende job at være menneske, i hvert falde hvis man gerne vil efterleve andres forhåbninger og anfordringer.
Det er heldigvis menneskeligt at træde ved siden af. Bliver hverdagens stress for stort, kan en psykolog hjælpe med at behandle stress.

Er jeg syg med stress?

Der er ikke en konsekvent fastlagt facitliste over, hvornår man er syg med stress. Gid det var så vel. Det er en individuel sag, da vi alle er vidt forskellige som mennesker og vores stresstærskel varierer ligeledes derefter.
Dog er der en håndfuld symptomer og følelser, der ofte går igen ved stress-ramte. Har du ofte hovedpine, oplever du hjertebanken, angst eller en altædende træthed? Det er blot nogle af symptomerne på en stresset krop, der gerne vil have hjælp.

Symptomer er som bekendt forskellige og varierer fra person til person, men mærker du at noget er markant anderledes og at din tilstand løbende forværres i den ene eller anden grad, anbefales det at søge hjælp. I første omgang er det en god ide at tale med sin læge, uden at lægge låg på følelser eller situationens helhed. Er der tale om stress, vil din læge sende dig videre til en psykolog, hvis du falder ind under kriterierne for offentligt støttet psykologhjælp.

Du er hverken den første eller den sidste, der vil opleve at hverdagen stiger til hovedet og at være stresset. Der er derfor intet at skamme sig over, heller ikke det at modtage psykologhjælp trods det er en afgivning af ansvar.
Stress kan som førnævnt have mange størrelser og udtryk, men den store truende fællesnævner er, at det er ufatteligt hæmmende – Både personligt såvel som professionelt. Stress æder dig op som menneske og skader ikke kun dig, men ligeledes dine nærmeste.

Hjælp til selvhjælp

Er du stresset, er det selvsagt en god idé at fralægge sig nogle af de ansvar, du til dagligt tumler med. Det kan være grænseoverskridende at skulle fralægge sig opgaver og pligter, som ellers har været tillagt dig, men det kan være en nødvendighed i jagten på bedring. Det kræver selvindsigt og at turde overgive sig til sin egen sindstilstand. Det er ikke et nederlag, tværtimod – Det er et skridt i mod bedring.

I mange tilfælde er stress som et isbjerg – Kun en lille procentdel af problemet er synligt og mærkbart for dine omgivelser, måske endda også for dig selv. Det er derfor vigtigt at mærke efter og at lytte grundigt til dig selv samt de signaler, som din krop måtte give dig.
Bliv bekendt med din krops signaler og handl herefter. Find ud af, hvad der stresser dig – Er det økonomien, arbejdet eller noget helt tredje? Tal med relevante personer omkring din situation, hvad du føler og hvordan du fremadrettet ønsker, at situationen skal se ud, samt hvorledes du kan arbejde hen mod dit endelige mål, nemlig en stressfri hverdag. Sommetider kan samtale tage det værste af trykket bag pandelapperne – Og de fleste er glade for at kunne hjælpe.

Kognitiv terapi

Forebyggelse er som bekendt lettere gjort end helbredelse, men skulle skaden alligevel ske, er der naturligvis råd til bedring. Ofte handler nedsætningen af stress om, at turde stille sig ved siden af de skadelige tankemønstre, der dominerer hverdagen og i værste fald pakker dig ind i negative tanker. Det er netop her at en psykolog kommer ind i billedet. En psykolog har en stor værktøjskasse, der kommer mange forskellige mennesker til gode hver eneste dag.
Et af de mest anvendte værktøjer er kognitiv psykolog terapi, der er yderst effektivt mod bekæmpelsen af stress.
Er du ikke allerede bekendt med kognitiv terapi, må du ikke lade det skræmme dig væk. Det er en meget alsidig behandlingsmetode, som bliver brugt til mange formål, blandt andet også ved behandling af OCD. Som navnet antyder, er der tale om en terapiform – Du bliver derfor ikke spist af med piller og en sygemelding, men bliver derimod tilbudt at arbejde med dig selv som person, dine tankemønstre og dine vaner.

Kognitiv terapi er individuelle behandlingsforløb, som holder dig i hånden men samtidigt prøver dine grænser af. Det foregår i et tempo, du kan følge med i og bliver tilpasset således, at du endnu kan opretholde en normal hverdag.
En psykolog er utroligt kvalificeret til at behandle stress. Jo tidligere du kommer i gang med et behandlingsforløb, desto lysere ser det ud på den anden side i en stressfri hverdag. Alle kan hjælpes.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *