Skån dine hænder i køkkenet

Svage og ømme hænder er hverdag for mange mennesker. Her får du gode råd til, hvordan du kan gøre madlavningen nemmere og mere skånsom, hvis du har svage eller ømme hænder.

En hverdag med svage hænder og fingre

Flere sygdomme og lidelser kan føre til svagelige hænder og fingre. Heriblandt gigt, sclerose, Parkinson og stress. Blot det at blive ældre kan også mærkes på kræfterne i hænderne. Uafhængigt af årsagen, er der tale om et yderst invaliderende handicap i hverdagen. Hænderne er i spil det meste af dagen, lige fra du står op og til du går i seng. Hvis kræfterne i hænderne mindskes kan mange ting i dagligdagen blive besværlige og smertefulde.

Oplever du, at dine hænder bliver svagere eller ømme efter almindelige gøremål, er det vigtigt, at du først og fremmest søger læge, så de kan finde ud af, hvad årsagen hertil er og derefter give dig den rette behandling herfor.

Du bruger dine hænder til rigtig mange ting i løbet af dagen, også mange flere end du måske lige kan komme i tanke om nu. Skrøbelige hænder gør hverdagsting mere besværlige eller ligefrem umulige at klare på egen hånd. Heldigvis er der hjælp at hente. Med de rette hjælpemidler kan du på egen hånd stadig klare mange af dagligdagens gøremål, fx madlavningen. Samtidig er hjælpemidlerne skånsomme for dine hænder, hvilket også forebygger skader.

Vælg det rigtige køkkenudstyr

I mange danske hjem er køkkenet et samlingspunkt i huset. Her mødes familien til dagens måltider og det er også her måltiderne bliver tilberedt.

Når du skal vælge køkkenredskaber er det vigtigt, at du tænker over dine hænders position, når du bruger dem. Du skal sørge for, at dit håndled, så vidt muligt, holdes i en neutral position og samtidig skal du vælge køkkenredskaber, hvor du skal bruge så få kræfter som muligt, når du betjener dem. Begge ting er i sær vigtige, hvis du allerede oplever svage hænder og håndled. Skånsomt køkkenudstyr kan også have en forebyggende effekt på skader i fingre, hænder og håndled.

Køkkengrej, som skåner dine hænder

Bare fordi der bliver sagt ergonomisk køkkenudstyr betyder det ikke, at du skal gå på kompromis med flot design. Et stort udvalg af alverdens køkkenredskaber og køkkenartikler, er alle udviklet med øje for nem og skånsom betjening samt flot og stilfuldt design. Der findes i dag flere forhandlere af disse hjælpemidler og almindelige isenkrambutikker fører i dag et stort sortiment af skånsomme køkkenredskaber. Firmaet Gloria Mundi Care er specialiseret i hjælpemidler. Hos dem er der øje for funktionalitet, kvalitet og flot design. Og de har et stort udvalg af skånsomme køkkenredskaber. Dette gælder både manuelt og elektrisk udstyr.

Nedenfor beskrives et lille udsnit af de hjælpemidler, som i øjeblikket er meget populære til svage og ømme hænder.

Det elektriske piskeris fra Stirr er et elektrisk selvkørende piskeris. Piskeriset sørger for at røre rundt i sovsen eller grøden, så du kan lave andre ting, uden at den brænder på. Samtidig skåner det dine hænder og håndled for den belastende piske bevægelse.

Alligator Chopper grøntsagshakkere snitter dine grøntsager med blot ét tryk. Dette hjælpemiddel er især en fordel, hvis du har svært ved at bruge en almindelig kniv. Grøntsagshakkerne fås i tre forskellige størrelser og hakker dine grøntsager og frugter hurtigt og præcist.

Electric Barman er en elektrisk proptrækker. Vinoptrækkeren trækker din flaske vin op med blot et lille tryk på en knap. Den er yderst skånsom og i samme omgang en gadget, som manden i huset vil synes om.

Se mange flere hjælpemidler til køkkenet her. Læs eksempelvis om hjælpemidler til bagning og spisning eller til opvask.

Spisehjælpemidler

Har du problemer med at spise og drikke på grund af svage hænder? Der findes flere forskellige spisehjælpemidler, som eksempelvis kan modstå dine rystelser eller give dig gribeevnen tilbage. Læs mere om disse i denne artikel på hjælpemiddelbloggen.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *