Få styr på din målgruppe
Tekster er kommunikation, der skal levere et budskab. Om budskabet rammer afhænger af, om budskabet er relevant for modtageren.
En tekst om en ny type kattefoder er næppe relevant for en hundeejer. Tilsvarende vil en tekst om faren ved brug af pesticider næppe falde i landmandens smag.
Det siger sig selv!
Men én ting er budskabets indhold. En anden er den måde, teksten er formuleret på. Her gælder det om at have sin målgruppe for øje. Et budskab, der er henvendt til en moden embedsmand, skal formuleres anderledes end et budskab, der skal ramme en ung studerende.
Gode tekster er i indhold og sprog vinklet i forhold til tekstens modtager.
Fejl er no-go
Flere undersøgelser peger på, at den enkeltfaktor, der for alvor kan spolere dit budskab, er mange fejl. Fejl gør din tekst utroværdig, og det er i sagens natur et problem, hvis du med teksten har noget på hjerte over for din læser.
Nøgleordet er grundig korrektur. Du kan hyre en professionel til at rense din tekst for fejl, fx et firma som Opgavekorrektur. Men du kan også gøre en del selv for at korrekturlæse teksten. Et par gode råd i den forbindelse er følgende:
- Forstør teksten, så fejlene fremhæves
- Læs teksten bagfra – start med det sidste afsnit
- Slå stave- og grammatikkontrollen til
- Sæt dig ind i de mest almindelige kommaregler
- Læs teksten højt for dig selv, langsomt og med tydelige udtale.
Brug handle-udsagnsord
Levende sprog fungerer godt på langt de fleste målgrupper.
Levende sprog er blandt andet kendetegnet ved, at det indeholder mange aktive udsagnsord. Det vil sige udsagnsord, der udtrykker handling: spise,reagere, syngemed videre.
Tilsvarende skal man begrænse brugen af udsagnsord, der udtrykker stilstand: er, har, synes, burdemed videre.
Man kan ikke undgå brugen af udsagnsord, der udtrykker stilstand, men man kan prøve at skrue op for brugen af handle-udsagnsord for at gøre sin tekst mere levende.
Så i stedet for at skrive, at ”Den globale opvarmning er et særligt stort problem i de arktiske egne” kan man sige, at ”Den globale opvarmning rammer hårdest i de arktiske egne”.
Indholdet i de to sætninger er det samme. Men fordi sproget i den sidste sætning er mere dynamisk, står budskabet lidt skarpere.
Skriv varieret
Hvis du læser en tekst, hvor de samme ord gentages mange gange, og de samme sætningstyper går igen og igen, vil du opleve teksten som tør og kedelig.
Derfor er det et godt tip at skrive varieret.
Det betyder, at du må alliere dig med en synonymordbog eller bruge en tjeneste på nettet, fx https://synonymet.dk
Ordet kampskal varieres med ord som duel,fejde, tvist, stridog batalje. Det gør sproget mere levende og billedligt.
Tilsvarende kan du variere dine sætninger, så du ikke altid bruger samme ledstruktur. Indled ikke alle dine sætninger med grundled efterfulgt af udsagnsled. Du kan lige så godt indlede en sætning med en forholdsordsled eller sågar en hel ledsætning.
Undgå kancellisprog
Over for sprog med tunge forfelter, hvor der står en helt masse ord foran det finitte verbal, og hvor din pointe, altså det vigtige i sætningen, derfor først kommer meget sent i sætningen, skal du være på vagt.
Øhhh, nej vel.
Sætningen herover er kancellisprog af værste skuffe. Den er klodset og kringlet. Det finitte verbal, her ordet skal, præsenteres først meget sent i sætningen, og det gør sproget unødigt tungt og kunstigt.
Budskabet i sætningen kan egentligt koges ned til få ord: ”Over for sprog med tunge forfelter skal du være på vagt”.
Derfor skal du sørge for, at dine finitte verbaler typisk optræder tidligt i sætningen. Det giver et meget klarere, aktiv og klart sprog:
”Du skal være på vagt over for sprog med tunge forfelter, hvor der står en helt masse ord foran det finitte verbal, og hvor din pointe, altså det vigtige i sætningen, derfor først kommer meget sent i sætningen.”
Be First to Comment