De gode råd ved køb af projektsalg

Der er fuld fart på projektbyggeriet over hele landet. Siden midten af 00’erne har antallet af nye byggerier været støt stigende, og med massevis af planlagte projekter for de kommende år, er farten på ingen måde aftagende. Byggeriet koncentreres særligt omkring landets større byer, hvor de moderne projekter blandes med traditionelle bebyggelser, og resulterer i dannelsen af helt nye bydele.

Køb af et nyt projekt indebærer en lang række fordele. F.eks. slipper du for, at skulle bekymre dig om vedligeholdelse, da byggeriet er i top stand ved indflytning. Skulle eventuelle mangler og fejl give sig til kende derefter, er det sælgers ansvar at udrede problemet. Byggerierne er desuden opført i materialer af højeste kvalitet, og følger et strengt sæt retningslinjer for energieffektivitet. Der findes dog også en række problemstillinger, som du bør være opmærksom på. Her præsenteres 10 gode råd ved køb af projektsalg:

  1. Vær opmærksom på ændringer

Når man investerer i projektsalg, lægges pengene oftest på bordet inden byggeriets færdiggørelse. Du bør derfor være opmærksom på, at projektet i sidste ende godt kan afvige fra de indledende præsentationer, f.eks. som resultat af myndigheders indvendinger. Ændringer akkompagneres oftest af en mulighed for at annullering af købet.

  1. Husk forbruget

Dette tip gælder ikke kun for køb af projektbolig, men for køb af bolig generelt. Du bør huske på, at forbruget oftest ikke er inkluderet i prisen på boligen, og at udgifter til bland andet el, vand, varme og internet hurtigt kan løbe op.

  1. Svigt og mangler

Du bør være opmærksom på projektets udvikling gennem hele processen. Man har før hørt historier om skuffede købere, hvis slutprodukt ikke har levet op til deres forventninger.

  1. Tjek op på aktørerne bag

Inden investering er det en god ide, at tjekke op på selskabet bag projektet. Hvem står for opførelsen? Hvem har tegnet byggeriet? Og hvilke erfaringer har tidligere kunder gjort sig med netop disse aktører? Med et sæt hurtige søgninger på nettet, kan du danne dig et godt overblik.

  1. Drag på andres oplevelser

Det kan være til stor hjælp at høre om andres oplevelser i samme situation. Du kan forsøge at komme i kontakt med andre købere/lejere i samme projekt, og sammenligne oplevelser. Oprettelsen af en fælles Facebook gruppe for dig og dine kommende naboer kan være til stor nytte.

  1. Er der andre byggerier på vej i området?

Projektbyggeri koncentreres ofte i specifikke områder. Du bør derfor undersøge om eventuelle kommende byggerier, kan få indflydelse på din kommende bolig. F.eks. med afskærmning af udsigt og længerevarende byggeaktivitet på nabogrundende.

  1. Tal med en boligadvokat

Køb af bolig er en af de største investeringer du oplever i dit liv. En boligadvokat kan hjælpe dig med at gøre oplevelsen sikker og nem. Snak med fagfolk som har fuldstændig styr på områder som kontrakt, indflytning og fraflytning, og slip for alle bekymringerne.

  1. Forsinkelser

Det kan hænde at byggeriet ikke står færdig som oprindeligt vurderet. Du bør derfor sikre dig, at du vil kunne imødekomme eventuelle forsinkelser i byggeprocessen.

  1. Vær opmærksom på fejl og mangler

Som køber bør du sikre dig, at fejl og mangler står til udbedring af sælger i kontrakten. Der bør således ikke være den mindste tvivl om, at du vil være dækket ind i en sådan situation.

  1. Hold øje med prisstigninger

Byggeriet kan ved færdiggørelsen afvige fra den indledende præsentation. Et resultat heraf kan vise sig som afvigelser i den reelle størrelse, og dermed i den endelige pris. Undersøg derfor på forhånd, hvilke finansielle konsekvenser dette kan have.

De 10 foroven er gode at have in mente hvis du overvejer at købe projektsalg. For endnu flere tips og tricks til køb af projektsalg kan du besøge Nybygget – Danmarks største portal for projektbyggerier. Med Nybygget kan du desuden danne dig det komplette overblik over Danmarks nye byggerier.

Se f.eks. Projektsalg i Aalborg

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *