Derfor bør dit næste sæt undertøj være økologisk

Økologisk undertøj vinder større og større udbredelse i disse år – og det er der mange gode grunde til. Det er nemlig ikke bare bedre for miljøet, når undertøjet fremstilles af økologisk dyrkede materialer. Det er også bedre for dig og for din sundhed. I løbet af de seneste par år har flere og flere etiske producenter set dagens lys. Heriblandt danske WORON, som fremstiller det lækreste økologiske kvalitetsundertøj til kvinder.

Huden er kroppens største organ og samtidigt det organ, der udsættes for flest påvirkninger udefra. Undertøjet er i direkte kontakt med huden – for de fleste kvinders vedkommende tæt på 24 timer i døgnet uanset om du er vågen eller sover. Derfor virker det en smule underligt, at det først er nu, der er begyndt at komme fokus på den store mængde kemikalier, tøjindustrien i årtier har benyttet – enten for at gøre produktionen billigere eller for at tilføre undertøjet egenskaber, som sagtens kan opnås på anden vis.

Modeindustrien benytter et utal af kemikalier, blandt andet for at blege og farve bomuldsstoffet, forhindre det i at krøllle og for at gøre stoffet mindre brandbart (hvor stor er risikoen egentlig for at der går ild i et par trusser?!?). Når disse kemikalier benyttes under produktionen, kan det ikke undgås, at der stadig findes rester af disse i det færdige produkt – kemikalierester, som ikke fjernes i vask, og som er i direkte kontakt med din hud i mange timer hver eneste dag.

De kemikalierester, der findes i meget af det undertøj, der eksisterer på markedet, kan dels virke irriterende huden og forårsage allergi. Derudover findes der faktisk kemikalier i meget tøj, som mistænkes for at være hormonforstyrrende og endda kræftfremkaldende. Ønsker du virkelig at udsætte dig selv for det?

Hvis svaret er nej, skulle du måske overveje at vælge økologisk, næste gang du skal købe nyt undertøj. Den helt sikre vej at gå, er at vælge undertøj, der er GOTS (Global Organic Textile Standard) eller OEKO-TEX certificeret. Både GOTS og OEKO-TEX er uafhængige standarder, som sikrer rene og naturlige produkter. Vælger du undertøj med disse certificeringer, undgår du helt risikoen for at udsætte din hud for kemikalierester, men det er ikke det eneste. Der er nemlig langt flere fordele ved at vælge økologisk undertøj:

FORDELENE VED AT VÆLGE ØKOLOGISK UNDERTØJ
– Økologisk undertøj fremstilles som regel af af bomuld, bambusfibre eller modal (naturligt stof fremstillet af træfibre). Disse materialer har fra naturens side en række fantastiske egenskaber, som ødelægges af kemikalier.
– De naturlige materialer lader huden ånde og absorberer fugt effektivt. De fleste naturlige materialer er i sig selv antibakterielle, hvilket forhindrer bakterievækst og mindsker risikoen for svamp.
– Økologisk undertøj kræver færre trin i produktionen og dermed mindre energi. Desuden er brug af pesticider og kunstgødning ikke tilladt under dyrkningen – så alt i alt er fremstillingen langt mere miljøvenlig.
– Du undgår at undertøjet klæber til huden, når du sveder. Stoffet er i stand til at absorbere langt mere, når det ikke er mættet med kemikalier. Den naturlige antibakterielle “imprægnering” modvirker bakteriedannelse og lugtgener.

Der er altså mange fordele ved at vælge økologisk undertøj. Den eneste ulempe er at det som regel er en smule dyrere. Dette skyldes til dels at dyrkning uden pesticider og kunstgødning som regel giver et lidt mindre udbytte. Derudover udviser etiske producenter af bæredygtigt undertøj ikke kun ansvar i forhold til miljøet og klimaet – men også et socialt ansvar, som bl.a. betyder at der er høj fokus på ordentlige og sikre arbejdsforhold, som blandt andet betyder at børnearbejde er bandlyst. Disse faktorer spiller naturligvis ind på prisen. Til gengæld får du et sæt undertøj, som du kan gå i med god samvittighed.

Om den lille merpris opvejes af de mange fordele og tanken om at iføre dig et naturligt og kemikaliefrit produkt, kan kun du vurdere.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *