Familieophold på børnevenligt hotel i Billund

Når du skal have børnene med på ferie, så stiller det nogle lidt andre krav til hotellet, end hvis det bare var dig og din udkårne. I to synes måske, det ville være hyggeligt med et glas vin i baren, lækker 3-retters menu og en lang gåtur hånd i hånd igennem smuk natur, imens I snakker om løst og fast. Men det er helt sikkert ikke det, der bliver vægtet højt, når I skal vælge hotel til familierejsen med ungerne.

Det er vigtigt, at jeres børn har noget sjovt at give sig til, så de ikke kommer til at kede sig. Hvis vejret er dårligt, og I ikke kan gå ud og nyde vejret, kigge på seværdigheder eller tage del i udendørs forlystelser, så er det en fordel, hvis hotellet, I bor på, gør det muligt for hele familien at hygge sig og lave noget sjovt sammen.

Børnevenlige hoteller kan være sjove for hele familien

På Hotel Propellen i Billund tilbydes der såkaldte familieophold med overnatning og hel- eller halvpension. Hotellet kan i den grad kalde sig børnevenligt, for det byder på indendørs swimmingpool, legepladser både indenfor og udenfor samt legerum til børnene.

Propellen har desuden den mest perfekte beliggenhed for børn og barnlige sjæle. Tæt på hotellet ligger både LEGOLAND, Givskud Zoo, Lalandia og det nye LEGOHouse. LEGOHouse blev færdigbygget i 2017 efter at have været syv år undervejs. Det er et helt nyt oplevelseshus for LEGO-fans i alle aldre.

Propellen byder også på sjov for de voksne

Det er ikke kun sjov for børnene, I vil finde på hotellet. De voksne kan eksempelvis nyde en afslappende stund i sauna eller boblebad, få trænet i fitness eller spise lækker mad på restauranten. De flotte udendørsarealer rundt om hoteller lægger op til en hyggelig gåtur, men I kan også tage et spil golf på den nærliggende golfbane. Gyttegård Golfklub ligger kun ni kilometer væk fra Hotel Propellen og byder på 18 afvekslende golfhuller i skov og åbent landskab.

Familieophold med god mad og flotte værelser i hjertet af Jylland

De gæster, som har besøgt hotellet, siger alle det samme: Hotel Propellen i Billund byder på lækker mad, gode og store værelser for hele familien, et venligt personale, god service og rimelige priser. Der er derfor slet ikke grund til at rejse udenlands for at få en skøn ferie med din partner og jeres børn. Hvad enten I bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland, så har vores eget lille land utrolig meget at byde på. Hvorfor ikke spare pengene på flybilletter og i stedet tage på familieophold midt i hjertet af Jylland? Mere idyllisk bliver det vist ikke.

Et 4-stjernet hotel til børn og voksne med central placering

Hotel Propellen kan prale af at være et 4-stjernet hotel med en helt exceptionel beliggenhed. Med kun fire kilometer til Billund Lufthavn er det muligt at køre derhen i bil på syv minutter, og LEGOLAND ligger rent faktisk i gåafstand fra hotellet med kun 600 meter imellem. Der er derfor ikke noget at sige til, at Propellen er et yderst populært hotel for børnefamilier, der ønsker at holde ferie i Danmark.

Familiehotel i Jylland med komfort i højsædet

Det moderne hotel har et gennemgående luftfartstema med billeder af propeller og fly rundt omkring på hotellet og i de 94 værelser, det råder over. Hotellet har været igennem en større renovering, som har sikret, at alle deres gæster bor på stilrene, moderne og komfortable værelser. Alle værelser er udstyret med tv, telefon, minibar, hårtørrer og gratis adgang til hotellets Wi-Fi.

De store og komfortable familieværelser har næsten alle har udgang til terrasse. På de hyggelige værelser er der en dobbeltseng samt mulighed for opredning til to børn i sovesofaen.

Du kan læse mere om familieophold på Hotel Propellen og se priserne her.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *