Hvordan finder jeg den billigste TV pakke?

TV i dag handler så godt som udelukkende om TV pakker og om at vælge hvilken pakke, der passer dels ens behov og ens pengepung. De tider, hvor man kun havde én kanal i Danmark at se, er for længst fortid og i dag har vi tusindvis af TV-kanaler fra hele verden at se. Alene danske kanaler skal der mange hænder til at tælle efterhånden. Mange af de TV-kanaler er såkaldte betalingskanaler og for at det ikke bliver noget bøvl at skulle betale kanalerne enkeltvis, så vælger man i stedet en udbyder og én af de TV pakker, som de har stykket sammen til én.

Hvordan er en TV-pakke stykket sammen?

Typisk opererer TV-udbyderne med en graduering af TV-pakker. Der er som regel en lille pakke, der har de allermest sete danske kanaler fra DR og TV2, så er der en mellem pakke og en stor pakke. Sådan har det været i en del år efterhånden. Der er dog også kommet mere tematiske TV pakker på markedet, som en ny, men kærkommen udvikling. Det er især indenfor det sportslige område, man ser denne tendens. Der er efterhånden mange kanaler, man skal have adgang til, hvis man er sportsfan og gerne vil følge de forskellige fodboldligaer i Europa, tennis, Formel 1 osv. TV-udbydere tilbyder så en sports-pakke, hvor du får adgang til de forskellige sportskanaler, der findes. Nogle af dem der mest populære her i landet er TV3 Sport 1 og 6’eren, men der er en hel række af andre kanaler med sport.

Man kan også vælge en flex-løsning

Hvis man er træt af at skulle lade det være op til TV-udbyderen at bestemme, hvilke kanaler de tror man er interesseret i at se, så er der som noget helt nyt opstået muligheden for såkaldte flex-pakker, hvor man selv kan stykke sin TV pakke sammen af lige præcis de TV-kanaler, men godt kan lide at se. Hos Boxer hedder det f.eks. FLEX og FLEX8, og du kan læse mere om forskellen på de to produkter på deres hjemmeside, hvor det er forklaret på en enkel måde. Her kan man endda skifte ud i kanaludvalget løbende, prøve andre kanaler af, eller skifte efter behov. Det er en frihed, som mange har sukket efter på markedet for TV pakker.

Hvordan finder man så den billigste TV pakke?

For de fleste mennesker i dag handler det om at kunne spare penge, hvor det er muligt. Lad os bare være ærlige og sige, at det ikke er billigt at se TV i dag – specielt ikke hvis man gerne vil have én af de store pakker med mange af de dyre betalingskanaler. Dermed ikke sagt, at man ikke skal abonnere på disse, for det er jo et spørgsmål om at prioritere sine udgifter. Er TV så vigtigt for dig og din familie, at I vil sætte et beløb af til det hver måned, måske på bekostning af andre udgifter, så er det jo et fornuftigt nok valg. Omvendt er der jo ikke nogen grund til at betale mere end nødvendigt, så derfor bør man altid gå efter den billigste løsning, der dækker de behov man har.

Udfordringen kan være at overskue den skov af TV-udbydere, der efterhånden findes på det danske marked, og alle deres forskellige TV-pakker. Der findes prissammenligningssider på nettet, men de er sjældent neutrale og har så godt som aldrig alle udbydere og pakker med. Så den mest sikre og grundige – men også tidskrævende – metode er selv at lave sit research-arbejde. Gå ind på udbydernes hjemmesider og find de TV pakker, der tiltaler dig og noter prisen ned. Så kan du bagefter finde den billigste.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *