i Narkose hos en tandlæge undgår du smerter og tandlægeskræk

Vidste du, man som tandlægepatient – lidt populært sagt – kan komme sovende til bedre og sundere tænder? Det kan man på udvalgte narkose tandlægeklinikker, der ligesom hospitaler råder over udstyr og uddannet personale til at foretage narkosebehandlinger. I Roskilde ved København finder du en tandlægeklinik, der hedder Tandspecialisten med erfaring i behandlinger i narkose.


Smerter

Narkose tandlægeSmertegrænser – eller smertetærskler – er ikke ens på os mennesker. Allerede fra barnsben kan reaktionen på at få en klemmelus således være ganske forskellig fra barn til barn. Fra det kortvarige AV! til den helt store tudetur med forvrænget ansigt og smerter i timevis. Vi opfatter og reagerer ganske enkelt forskelligt på smerte. Nogle mennesker har en endog særdeles lav smertegrænse. Det kommer bl.a. til udtryk i tandlægestolen. Her råder tandlægen heldigvis over forskellige former for lokalbedøvelse, men på enkelte patienter er det ikke løsningen på deres smerteoplevelse. I disse tilfælde kan tandbehandling i narkose være en mulighed.

Angst og tandlægeskræk

Forbinder du et besøg hos tandlægen med ubehag, smerter og måske angst er du langt fra alene. I følge Tandlægeforeningen er det

cirka 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi (tandlægeskræk), og cirka 30 % er nervøse, bange eller har en mild angst for tandbehandling. Hver gang man som patient melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en anelse højere.”

Er du en af de mennesker, der føler dig bange for at gå til tandlæge kan narkose være en mulighed for at få behandlet dine tænder hvis andre metoder ikke fungerer for dig. Før du beslutter dig for en narkosebehandling bør du dog søge hjælp til at komme din tandlægeskræk til livs på anden vis. Eksempelvis ved at konsultere en empatisk tandlæge med erfaring i behandling af patienter med tandlægeskræk hvor du ved første besøg ikke bliver behandlet, men blot taler med tandlægen om de forskellige aspekter, du er bange ved et tandlægebesøg. Der kan være flere årsager til tandlægeskræk. Det er derfor vigtigt at finde en klinik hvor tandlægerne afsætter god tid til individuel hjælp og behandling af hver enkelt patient med tandlægeskræk.

Narkose under kirurgiske tandbehandlinger

NarkosebehandlingVed tandbehandlinger hvor kirurgi er nødvendigt, kan bedøvelse og narkose også anvendes. Som eksempler på operative tandlæge behandlinger kan nævnes fjernelse af visdomstænder, tand rekonstruktioner, kompliceret tandudtrækning, knogleopbygning, indsættelse af tandimplantat og behandling af svær paradentose samt rodspidsbetændelse.

Tandlægebehandling i narkose

En tandlægebehandling kan foregå i delvis narkose eller i fuld narkose. Ved en fuld narkose er man helt bevidstløs og mærker intet til den eller de behandlinger tandlægen udfører.

Op til behandlingen i narkose skal man faste for at undgå at kaste op under behandlingen. I tandlægestolen får man et drop, en klemme på fingeren og elektroder på brystet til at overvåge forsyningen af ilt samt hjertets arbejde. En narkoselæge og en narkosesygeplejerske sikrer herefter at alt forløber problemfrit under hele forløbet mens tandlægen udfører den eller de aftalte tandbehandlinger.

Efter en selve narkosebehandling vil man i nogen tid føle sig påvirket af narkosen. Man bør derfor ikke køre bil eller færdes i trafikken alene når man forlader klinikken efter en tandbehandling i narkose.

Er narkose den rette smertefrie løsning for dig?

NarkosesygeplejerskeEt tandlægebesøg i narkose skal vælges efter grundige overvejelser. Tandlæger råder nemlig over en række skånsomme behandlingsmetoder og effektive bedøvelsesteknikker i dag.

En af de ting, man skal vurdere ved en eventuel del eller delvis narkosebehandling er prisen på narkosen, som naturligvis fordyrer selve tandbehandlingen. Blandt andet på grund af den nødvendige ekstra personale, der skal medvirke under hele indgrebet. Det er op til den enkelte patient i samråd  sin tandlæge at beslutte om en tandbehandling skal foregå i narkose eller ej.

I narkose hos tandlægen eller ej…

Rådfør dig med din tandlæge om muligheden for at blive behandlet i hel eller delvis narkose og hør hvilke andre muligheder for smertefri behandling han eller hun tilbyder på klinikken.

One Comment

  1. Pia said:

    Hej hvordan ved man om man kan tåle det og hvad bruger i i bedøvelsen er ikke glad for nåle og kan det være farligt hvis man ikke kan tåle det

    4. april 2018
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *