4 fantastiske opskrifter med hyldeblomst

Sommeren er nu for alvor over os, og det betyder blandt andet, at hyldeblomsterne er sprunget ud. Hvis man nu ikke lige ejer et hyldetræ selv, så frygt ej, for de er ikke så forfærdelig svære at finde. Hvis nu ikke lige hverken du eller din naboen har et træ, så findes de faktisk i de fleste krat, enge og skove. Så tag eventuelt en cykeltur rundt i nabolaget og gå på hyldeblomstrov. 

Hyldeblomstskærm

Hyldeblomsten har en meget karakteristisk duft der ikke er til at tage fejl af. Så hvis du ikke er så vant til planter og den slags, så skal det nok gå alligevel.

Opskrifterne er ikke så svære og kan let laves af ‘nybegyndere’. De fungerer også perfekt som gaver fx en værindegave, og for at gøre den endnu finere kan man sætte et lille label på. Hvem ville ikke blive glad for at modtage så lækker en hjemmelavet gave? Så kom ud i det gode vejr og klip nogle hyldeblomster, og så skal der ellers bare hygges i køkkenet!

Opskrift 1

Friturestegte hyldeblomster:

Til en start tænker man måske, hvad er det for noget? eller det lyder godt nok underligt! Men det er virkelig lækkert og rimelig simpelt. Det er ikke mere avanceret end at dyppe en hyldeskærm i dej og derefter stege den i olie, indtil den har fået en gylden farve. Tilsidst drysses med flormelis og citronsaft. Det er da nemt og det smager himmelsk!

Opskriften er todelt og lyder således:

Dejen:

  • 175g mel
  • 1 spsk smeltet smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dl øl
  • 1 dl kærnemælk
  • 2 æggeblommer
  • ½ stk salt
  • ½ til 2 tsk sukker
  • lidt fintrevet citronskal
  • 2 æggehvider

 

Fremgangsmåde:

Melet sigtes og herefter blandes smør, olie, øl, kærnemælk, æggeblommer, salt, sukker og evt. revet citronskal i. Dejen røres sammen indtil den er glat, og lad den derefter hvile i køleskabet i en times tid eller to. Lige før dejen skal bruges piskes æggehviderne stive og vendes i dejen forsigtigt.

Nu er dejen færdig og klar til brug. Mængden af sukker og citronskal kan man selv styre, alt efter hvad man nu har lyst til at bruge dejen til fx. grøntsager eller desserter. I denne opskrift vil det dog være fint at bruge 2 tsk sukker.

Friturestegte hyldeblomster:

4 personer

  • 1 portion dej
  • 8 – 12 skærme hyldeblomster*
  • 5 – 7 dl olie til friturestegning fx jordnøddeolie eller rapsolie
  • flormelis til drys
  • evt. citronbåde til at dryppe ovenpå

 

* Hvis man kan er det bedst at undgå at vaske skærmene, da man vasker den velsmagende pollen af. Så hvis man så vidt mulig vælger de nyudsprungne skærme uden for mange smådyr i.

 

Fremgangsmåde:

Varm olien op i en gryde. Det kan være lidt svært at vide hvornår den er varm nok, men hvis man stikker enden af en tændstik ned i olien og det syder omkring den, er olien varm nok. Dyp herefter hyldeblomstskærmene i dejen, én efter én, og kog dem gyldne i olien. Det er en god idé at koge af flere omgange, da oliens temperatur kan blive for lav, hvis man koger alle på en gang. Når de har fået en gylden farve lægges de på fedtsugende papir fx køkkenrulle for at dryppe af. Herefter serveres de lune med flormelis på og et par citron dråber.

 

Opskrift 2

Opskrift nummer 2 er en klassiker, nemlig hyldeblomstsaft. Det er lækkert, forfriskende og skal nydes på varme sommerdage.

Hyldeblomstsaft:

2-2½ liter

  • 60 klaser/skærme udsprungne hyldeblomster
  • 6 citroner
  • 2 kg sukker
  • 2 L kogende vand
  • 60 g citronsyre

NB! – Det er bl.a. pollen fra hyldeblomstskærmene der giver smag til saften og derfor bør blomsterne ikke skylles før saften laves.

Fremgangsmåde:

Efter hyldeblomsterne er plukket, klippes blomsterne af skærmene og stænglerne smides ud. Blomsterne puttes i en stor beholder, evt i en plastikspand eller en stor gryde. Citronerne skylles og skæres i tynde skiver hvor de herefter lægges ned til hyldeblomsterne. Drys sukkeret og citronsyren over og hæld det næsten kogende vand over. Beholderen dækkes med et rent viskestykke og skal stå køligt i 3-4 dage. Der skal røres i blandingen en gang imellem. Når saften har stået i 3-4 dage så skal saften sies og hældes på rengjorte flasker. Herefter skal saften opbevares på køl.

Nærbillede af blomsterne

Den færdige saft fortyndes 1:6. Man kan med fordel sætte et lille label på fx fra http://Labelking.dk, hvorpå der står Hyldeblomstsaft – 1:6 – Juni 2018. Så glemmer man ikke forholdet mellem saft og vand. Hyldeblomstsaften er idéel som værtindegave, som med garanti bringer et smil på læben frem hos modtageren.

Opskrift 3

Den perfekte måde at gøre pandekager lidt mere sommerlige ved at tilføje hyldeblomster til sin pandekagedej.

Pandekager med hyldeblomst:

Ca. 20 stk

  • 4 æg
  • 400 g mel
  • 7 – 8 dl mælk
  • 5 – 10 hyldeblomstskærme (alt efter størrelse)
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • lidt fintrevet citron
  • kornene af ½ vaniljestang
  • smør til stegning

Fremgangsmåde:

Æg, mel og halvdelen af mælken piskes sammen til dejen er glat. Herefter tilsættes sukker, salt, citronskal, kardemomme og vanilje. Resten af mælken tilsættes og piskes godt sammen. Klip blomsterne af stilkene og prop dem i dejen. Det er vigtig at få så lidt stilk med som muligt da teksturen af pandekagerne godt kan blive lidt grov. Så skal dejen hvile i 30 min inden pandekagerne bages.

Hyldeblomsttræ

Når dejen er klar varmes en pande op til den bliver ret varm. Kom så lidt smør på panden og hæld ca ½ -1 dl dej derpå. Panden vippes så så dejen fordeler sig jævnt over hele panden. Når dejen bliver lysebrun i kanten skal den vendes. Smag evt. på den første pandekager for at se om den mangler fx salt eller sukker. Pandekagerne holdes lune under alufolie mens resten bages.

 

Opskrift 4

Denne sirup er perfekt til pandekager, drinks eller ovenpå is og frugt.  

Hyldeblomstsirup:

  • ca. 30 hyldeblomstskærme
  • 1 liter vand
  • 1 citron
  • sukker (se opskriften nedenfor.)

Fremgangsmåde:

Hyldeblomstskærmene renses ved at ryste dem fri for smådyr og andet snavs. Når skærmene er renset smides de i en gryde sammen med vandet. Herefter skæres citronen ud i skiver og lægges ned i gryden. Så skal blandingen koges i ca 30 minutter. Lad det derefter  trække i et kvarter. Så skal hyldeblomstskærmene sies fra og så måler du hvor meget væske du står tilbage med. Herefter skal den ækvivalente mængde sukker tilsættes til væsken, så hvis du ender ud med at have 1 liter væske så skal du bruge 1 kg sukker osv. Når sukker og væske er blandet skal det koges i cirka 1 time og et kvarter  ved svag til middel varme.

Jo længere siruppen koger, jo tykkere bliver den, så det er op til en selv at bestemme den rette konsistens. Man må dog ikke koge siruppen ved for høj varme da smagen koges væk. Herefter hældes den færdige sirup på flaske eller i små glas, der selvfølgelig er rengjorte, og herefter opbevares siruppen i køleskabet. Det er en rigtig fin idé at sætte et lille label på flaskerne eller glassene som kan købes på Labelking.dk for at få et flot finish.

Håber at opskrifterne kan give lidt inspiration til hvor mange skønne opskrifter hyldeblomster kan bruges til. Mange af opskrifterne kan også kombineres, så smut ud i varmen og drik et dejligt glas hyldeblomstsaft og spis nogle hyldeblomstpandekager eller friturestegte hyldeblomster med hyldeblomstsirup og nyd de dejlige sommerdage.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *