En synsmands råd til køb af brugt bil

En brugt bil kan være en fantastisk investering, da nye biler oftest falder 30-40% så snart du kører din første tur i dem. Men at købe en brugt bil er noget svære end at købe en ny bil. En ny bil fejler ikke noget og er ikke slidt. En brugt bil vil oftest være kørt godt til og du ved ikke, hvordan den er blevet kørt. En forkert beslutning kan hurtig være meget dyr for dig i reparationer.

Jeg har talt lidt med min lokale synsmand om, hvad du skal være opmærksom på når du køber brugt bil.

Årgang og kørte kilometer

De fleste af os finder vores brugte bil på internettet via Bilbasen.dk eller lign. databaser af brugte biler. Da vi ikke kan tage ud og kigge på 20+ biler, er det nødvendigt at lave en lille filtrering, så vi kun finder de biler der er interessante for os.

Et vigtigt punkt at overveje er, hvor gammel en bil du ønsker og, hvor langt den må have kørt.

Jo længere en bil har kørt, jo dyrere kan den blive i reparationer. Mange af motordelene er lavet til at holde 200-300.000 km. hvorefter det skal skiftes ud. Dermed ikke sagt at en bil med 250.000 km på tælleren ikke kan være god, men generelt kræver de større reparationer end biler der har kørt 50-75.000 km.

Kigger vi på årgange, så er det vigtige for os ikke, hvorvidt bilen er 5 eller 25 år. Havde vi været i et tørt land i syden havde denne alder intet betydet for os. Men da vi nu er i Danmark, hvor vi hvert år salter vejene til det ekstreme, så er der bare mere rust på ældre biler en nyere biler. Jo ældre en bil er, jo mere rust kan du forvente at finde og rust er den største grund til, at biler bliver kasseret til syn.

Tjek synshistoriken

Hvis der er nummerplader på den bil du overvejer at købe, kan du slå nummerpladen op på nettet og se, hvad der har været af problemer ved forrige syn. Du går bare inde på nummerplade.net og indtaster nummerpladen. Hvis der har været mange problemer ved tidligere syn, ville jeg være ekstra bekymret for at købe bilen.

Sørg også for, at bilen har været til et bilsyn indenfor de seneste tre måneder, eller så kræv at den kommer igennem et nyt.

Tjek motorrummet og servicebogen igennem

Når du nu har udvalgt en bil, som du vil ud og kigge på, skal du være ekstra opmærksom på motorrummet. Motoren skal helst være ren og IKKE smurt ind i sort olie. Er der olie på motoren er det et tegn på, at noget i motoren er utæt. Det kan være uskyldigt som en ventildækselpakning, men det kan også være noget slemt.

Tjek også hvornår bilen sidst har været til service. Det er især vandpumpen og tandremmen du skal være opmærksom på. Springer tandremmen går din motor i stykker… Den skal skiftes hver 60-100.000 km alt efter bil model. Vandpumpen skiftes i samme omgang ca. hver anden gang. Kør en god tur i bilen. Sørg for at den er kold når du starter den. Kør så stille og roligt i 5-10 minutter og giv den herefter noget gas. Brems hårdt, drej hårdt og accelerer hårdt. Er der nogle mærkelige lyde, så vil det snart koste dig penge, hvis du køber bilen.

Kravl under bilen med en lygte

Kan du se noget rust? En lille smule overflade rust på udstødning eller lign. er ikke slemt, men hvis for/bagbro, skærmkantet og lign. er rustet, så hold dig væk. Det er dyrt at skifte og det vil blive påpeget på et syn.

Er prisen normal for bilmodellen?

En sidste ting jeg ville undersøge er, hvad gennemsnitsprisen for denne bil er på nettet. Hvis de fleste biler af denne model og årgang koster 40.000 kr, så skal din også ligge deromkring. Er prisen meget højere, så skal prisen længere ned. Er prisen langt under gennemsnitsprisen, så tyder det på at der er nogle skjulte fejl som sælger ikke ønsker du skal opdage og det er der altid!

Koster bilen 25.000 kr og er gennemsnitsprisen på nettet 40.000 kr. så fejler bilen noget. Spørgsmålet er bare, hvad det er og, hvornår du opdager det.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *